Confetti

Velkommen i Trine Kjærs univers

Velkommen i Trine Kjærs univers

Farver, personlighed og kreative detaljer er 
kernen i Trine Kjærs univers. 

I samarbejde med designhuset aida og det farverige stel Confetti fra LIFE IN COLOUR inviterer hun os ind i en verden, hvor borddækning bliver en udtryksform fuld af 
minder, vintagefund og stemning. 

Her handler det ikke om perfektion, men om at skabe helhed gennem de små ting.

Borddækning med nærvær og karakter

Hos Trine Kjær er bordet et sted, hvor farver, materialer og udtryk mødes i en legende helhed. Confetti-stellet er et centralt element, der med sine ni steldele i alle 11 farver danner rammen om et personligt og fleksibelt udtryk. Trine blander Confetti med alt det, hun elsker. En vintage blondedug fra et loppemarked, en håndfuld vilde blomster sat i små antikke glasvaser eller en arvet stålbakke fyldt med hjemmebag. Det hele får plads og spiller sammen i et helstøbt udtryk.

 

“Jeg elsker farver, og jeg elsker at dække op med dem. Det tilføjer en særlig energi til bordet, og børnene elsker det. Jeg bilder mig ind, at maden smager bedre, når den bliver serveret på noget smukt og farverigt.”
Trine Kjær


De små detaljer gør forskellen

Netop de små detaljer er det, der giver borddækningen sjæl. Hos Trine er det måske en satinsløjfe bundet om et vandglas, en sløjfe skåret af squash, eller en enkelt gren fra haven, lagt nonchalant hen over tallerkenen. De små virkemidler skaber lag og stemning og gør bordet levende og personligt. Intet er tilfældigt, men alt føles afslappet. Der er kælet for helheden gennem det finurlige.

Confetti-stellets alsidige farver giver frihed til at skabe forskellige stemninger. Et morgenbord med Apricot, Candyfloss og Lemon får et sart og roligt udtryk. Til aftensmaden kan man skabe kontraster med Aqua, Chili og Blueberry. Kombinationerne er uendelige, og stellet kan mikses med både vintage, hverdagsgenstande og unika.


En stil med rødder i fortiden og blik for det moderne

Trines kærlighed til borddækning begyndte allerede som barn, hvor hun fascineret betragtede sin farmors keramiksamling. I dag lever inspirationen videre gennem hendes egen tilgang, hvor gamle og nye ting kombineres med øje for detaljer og æstetik. En loppemarkedsfundet lysestage får nyt liv ved siden af moderne glas og farvestrålende tallerkener. Alt må gerne have patina og historie. Og alt må gerne mikses, så bordet bliver unikt hver gang.


Borddækning som udtryk for personlighed 

Bag serien står aida, en familiedrevet virksomhed med stærke traditioner inden for dansk design. Samarbejdet med Trine Kjær er med til at vise, hvordan Confetti passer naturligt ind i hjem, hvor personlighed, stemning og små detaljer spiller hovedrollen.

Læs næste

Ud i det blå med Confetti
Efterår med farveglæde i butik og køkken

Efterlad en kommentar

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Blog posts

View all
ConfettiVelkommen i Trine Kjærs univers

Velkommen i Trine Kjærs univers

Trine Kjær inviterer i samarbejde med aida og det farverige Confetti-stel fra LIFE IN COLOUR indenfor i sit univers, hvor borddækning bliver en kreativ og personlig udtryksform. Confetti-stellets m...

ConfettiVelkommen i Trine Kjærs univers

Velkommen i Trine Kjærs univers

Trine Kjær inviterer i samarbejde med aida og det farverige Confetti-stel fra LIFE IN COLOUR indenfor i sit univers, hvor borddækning bliver en kreativ og personlig udtryksform. Confetti-stellets m...

ConfettiVelkommen i Trine Kjærs univers

Velkommen i Trine Kjærs univers

Trine Kjær inviterer i samarbejde med aida og det farverige Confetti-stel fra LIFE IN COLOUR indenfor i sit univers, hvor borddækning bliver en kreativ og personlig udtryksform. Confetti-stellets m...